Tursejladser kapsejlads Fest Andet
Tursejler udvalget
Weekend ture.


For nogle år siden blev tursejlerudvalget nedsat. Vi besluttede at der skulle sættes gang i noget weekend tursejlads. Med det formål at få nye medlemmer til at interessere sig for klubbens sociale liv, og vi på den m åde kunne lære hinanden bedre at kende, og sammen have nogle sjove og hyggelige timer på en uforpligtende m åde.
 
På en weekend tur bliver der ”opfundet” nogle forskellige aktiviteter, hvor alle kan være med, uanset alder og førlighed. Det er altid vejret der bestemmer hvor vi sejler hen.
 
I år er vi atter klar til at lave ture ud i det blå, hvor vi hygger os med forskellige aktiviteter i havnen eller p å stranden. Aftensmaden står på medbragt grillmad, så du bestemmer selv menuen. Er der mulighed for det, hygger vi os omkring et bål med sang, musik og hvad dertil hører, men kun hvis vejret tillader det. Alle er velkommen til at deltage.

Hvor vi skal hen blive først valgt, når vi har set den sidste vejrmelding torsdag før turens afholdelse. Det vil være ophængt i opslagstavlen, ved klubhuset, hvor vi tager hen. Vi kan altid træffes på VHF kanal 67. Så kom og vær med!   Se også aktivitetskalenderen på vores hjemmeside eller i Makrellen.

Tursejlerudvalget